Miljø- og klimaforhold

Environmental

Kursus- og konferenceophold med bæredygtighed for øje

På Severin arbejder vi for at skabe kursus- og konferenceophold med mindst mulig miljøpåvirkning.

Her på siden kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med miljø- og klimamæssige forhold, herunder CO2-udledninger, klimaændringer og tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi.

Indsatsområder

Ekstern konsulent: For at sikre det bedst mulige grundlag for vores fremtidige ESG-indsatser, samarbejder vi med ekstern konsulent, der skal hjælpe os med at styrke vores indsatsområder.

CO2-udledning: Vi arbejder med Verdensmål 12 om bæredygtig energi og fokuserer kontinuerligt på at nedbringe vores CO2-udledning. Vi har en del egenproduktion til el og varme via solcelle- og solfangeranlæg, som sparer os for ca. 15 ton CO2 årligt, og vi er konstant bevidste om vores valg af ressourcer og forbrug.

Genanvendelse af affald: Vi affaldssorterer i 11 fraktioner, og vores eksterne samarbejdspartner afhenter vores affald. De hjælper os også med at fokusere på vores genanvendelsesprocent gennem årlig rapportering. Derudover har vi installeret en madkværn til køkkenaffald, hvor affaldet genanvendes som biogas.

Fødevarer og madspild: Vi køber sæsonbaseret i det omfang det er muligt, og vi skruer op for grøntsagerne for at skabe et grønnere køkken. Derudover sælger vi overskudsmad gennem Too Good To Go, og vi måler og reducerer produktionsaffald og serveringsrester med hjælp fra FoodOp. På den måde kan vi veje og nedbringe vores madspild med det formål at kunne måle madens CO2-aftryk til fremtidig ESG-rapportering.

Lokale leverandører: Vi mener, at der er sund fornuft i at købe økologisk og gerne lokalt producerede råvarer. Derfor samarbejder vi tæt med mange lokale fødevareproducenter med fokus på økologisk landbrug og kan derfor tilbyde vores gæster stor variation af lokale og  økologiske lækkerier. Til vores leverandører stiller vi krav om at de leverer i mindre emballage, bl.a. leveres økologisk grønt i genbrugsemballage, som tages med retur efter levering.

Go For Local
Goforlocal hjælper os med at finde fødevarer fra lokale leverandører

Minimere papirforbrug: Vi er overgået til en digital ”gæstebog” med QR-kode i stedet for brochurer på værelserne og trykker al markedsføringsmateriale på genbrugt papir.

Mere biodiversitet: I takt med vores arbejde med Verdensmål 15 om Liv på land, har vi omlagt vores forhave til en vild blomsterhave, så insekter kan få en dejlig rasteplads med insekthoteller til vinterovernatning og dejlig nektar fra blomster til fri afbenyttelse. Med vores vilde have giver vi plads til vild natur og inspirerer vores gæster til at gøre det samme derhjemme.

Dronebillede

Øvrige indsatser

– Vi har økologisk spisemærke i bronze (30-60% økologi)

– Vores vandstationer er udstyret med glaskarafler for at minimere plastikaffald

– Mindst 90 % af vores lamper er energieffektive ved lavenergi lysstofrør, energisparepærer eller LED

– Langt størstedelen af vores affald sendes til genanvendelse igennem ekstern samarbejdspartner

– Vi har installeret 12 ladestandere og 2 lynladestandere

– Vi skifter til fjernvarme

Som supplement til vores egne tiltag og vores arbejde med Verdensmålene har vi miljømærkninger og certificeringer, der hjælper os med at måle vores forbrug samt forpligter os til at handle bæredygtigt.

Miljøcertifieringer