Hold dig i form mens du er på kursus
Fitness er sundt – det ved vi alle.
Vi ved også, at vores overdådige kagebord er svært at modstå…
Derfor kan det være, at du føler ekstra trang til at få pulsen op og til at få sved på panden. Det kan også være, at du blot har brug for at træne kroppen mens du kobler af og hviler hjernen efter en lang dag.
I vores fitnessrum kan du få pulsen op på løbebånd, crosstrainer eller motionscykel. Du finder desuden udstyr til let styrketræning og yoga, da vi har både yogamåtter, håndvægte og et mavetræningshjul.
Du kan dyrke fitness i vores fitnessrum, der har åbent døgnet rundt.
Gå eller løb en frisk tur og få klaret hjernen i frokostpausen eller når dagens program er overstået. I receptionen kan du få udleveret en gå- eller løberute på 3 eller 6 kilometer – og du kan faktisk også låne et par løbesko! Så er det bare ud og nyde den friske luft og vores skønne omgivelser nær skov og strand.
Henvend dig gerne i receptionen, hvis du har brug for hjælp til at få gode ideer til at dyrke fitness i området – eller blot for at finde vores fitnessrum.
CVR nr.: 31 93 63 30
CVR nr.: 31 93 63 30
© Severin. All rights reserved.