FDB og Severin

Vores historie betyder utroligt meget for os, og vi bærer den med i vores arbejde – hver dag.

Verdens første brugsforening

Forløberen til de danske brugsforeninger opstod i England i 1844, da en gruppe vævere i Rochdale ved Manchester gik sammen i en forening. Formålet var at købe sukker, mel og smør til fordelagtige priser. Væverne blev enige om, at principper som demokratisk styreform, indflydelse og fordeling af overskud skulle være omdrejningspunktet for deres forening. Disse principper er stadig fundamentet i brugsforeningsbevægelsen i dag.

Se vores historieflyer her.

Den danske brugsforeningsbevægelse startes

I Danmark blev provsten Hans Christian Sonne inspireret af de engelske vævere, og han stiftede således ”Thisted Kjøbstads Arbejderforening” i 1866. Det blev startskuddet til den danske brugsforeningsbevægelse.

FDB

FDB er en forkortelse for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. FDB blev stiftet i 1896 som en konsekvens af sammenslutningen af de jyske og sjællandske fællesforeninger. FDBs første bestyrelsesformand blev Severin Jørgensen, da han i en årrække havde været drivkraften bag de jyske fællesforeninger og en nøgleperson i forbindelse med sammenslutningen. Severin Jørgensen var bestyrelsesformand indtil 1914 og forblev bestyrelsesmedlem indtil sin død i 1926.

Virksomheder kom til

Året efter sammenslutningen oprettede FDB sin første virksomhed efter initiativ fra Severin Jørgensen. Det var et kafferisteri i Kolding. I årene som fulgte, kom flere fabrikker til. Produktionen var meget forskelligartet, da der blev produceret både chokolade, tobak, reb, sæbe, træsko og margarine. En lang række mærker blev lanceret i starten af 1900-tallet, og enkelte af dem findes stadig i dag – f.eks. Cirkel Kaffe og medlemsbladet Samvirke, som udkom første gang i 1928.

Andelsskolen i Middelfart

FDBs bestyrelse havde længe haft et ønske om at bygge en skole, hvorpå medarbejdere i brugsforeningerne kunne lære om købmandskab, butiksledelse og andelsbevægelsen, men først i foråret 1932 begyndtes opførelsen af Andelsskolen i Middelfart. I december samme år stod Andelsskolen klar til at modtage de første elever og kursister, og medarbejdere i FDB kunne nu videreuddanne sig uden at skulle rejse helt til hovedstaden.

FDB-møbler

Møbelarkitekt Børge Mogensen var leder af FDBs møbeltegnestue fra 1942 – 1950, og nogle af hans største klassikere blev skabt i samarbejde med FDB. Formålet med FDB-møblerne var at tilbyde danskerne kvalitetsmøbler til overkommelige priser i efterkrigsårene. De ikoniske møbler skulle naturligvis også pryde Andelsskolen, og FDB-stolen var at finde i spisesalen helt frem til den gennemgribende renovering i 2014.

Kvickly, SuperBrugsen og Irma

Den første Kvickly så dagens lys i 1961, og op igennem 70’erne og 80’erne kom Fakta, Irma, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen til.

Coop

Den 1. januar 2002 blev Coop Norden dannet. Coop Norden var et aktieselskab, der var ejet i fællesskab af de tre foreninger FDB, Coop NKL (Norge) og KF (Sverige) indtil 2006. Coop Norden blev derved den største, nordiske dagligvarevirksomhed, hvilket gav mulighed for at spare omkostninger og opnå større konkurrencekraft. Vision var, at Coop Norden, med tydelig forbrugerkooperativ identitet, skulle være Nordens førende og mest innovative detailhandelsvirksomhed.

Nyt fordelsprogram for medlemmer

I 2010 indførte Coop en ny model for andelskapital. Alle nye medlemmer betaler 200 kroner for at få andel i Coop. I 2010 introduceres også fordelsprogrammet CoopPlus, som giver medlemmerne mulighed for at optjene point, når de får scannet deres udleverede Coop-kort ved kassen.

Klassiske designmøbler relanceret

Over sommeren 2013 relancerede SuperBrugsen og coop.dk en række klassiske designmøbler, som oprindeligt blev produceret af FDB Møbler. Der blev produceret stole og borde designet af blandt andre Børge Mogensen og Poul M. Volther, som til stadighed står som ikoner inden for danske møbelarkitekter.

Ingen buræg hos Kvickly og Irma

Under mottoet ”Nul putte” fjernede Kvickly henover sommeren 2013 buræg fra hylderne. Det skete som et led i Kvicklys fokus på dyrevelfærd og ansvarlighed – og var helt i tråd med kundernes holdning.

Fokus på madspild
I 2013 fik Coops indsats mod madspild stor opmærksomhed, da Rådhuspladsen i København blev fyldt med 40.000 bananer. Det er det antal, som Coop ugentligt smider ud, fordi de bliver brækket af klaser og ligger alene tilbage. Coops fokus på madspild er kun blevet større siden 2013, og i dag samarbejdes der blandt andet med appen Too Good To Go, og der doneres overskudsmad til Fødevarebanken.

Coop skærper kampen mod problematiske kemikalier
Under navnet ”Det beskidte dusin” offentliggjorde Coop i 2015 en ny offensiv strategi i kampen mod 12 grupper af kemikalier, der er mistænkt for at være sundheds- eller miljøskadelige. Over de næste tre år vil Coop arbejde for forbud i egne varemærker. Samtidig vil Coop lægge pres på leverandører og samarbejde med myndigheder for på sigt at få fjernet de skadelige kemikaliegrupper helt fra Coops butikker.

Læs hele historien om Andelsbevægelsen og udviklingen af FDB og Coop gennem årene HER.