Teamværktøj i alle mødelokaler

Plads til liv og læring

Mødefaciliteter som skaber kreativ tænkning
Flensted Mobiler sætter et kreativt præg på alle kursuslokaler på Severin.
De grønne Severinere på Severin
Severin har finurlige grønne Severinere gemt rundt omkring i huset - med hver deres historie forankret i Andelsskolen og COOP.
Pause værktøj til icebreakers og små teambuildingøvelser
På Severin er der hjælp at hente til dine pauser og til små icebreakers.

Smil og glæde giver liv og læring

Når du kommer ind ad døren på Severin, vil du hurtigt mærke, at vi ikke er bange for at være lidt anderledes. Her er en særlig atmosfære, som flere af vores gæster betegner ”som at komme hjem”. Vi tilskriver denne særlige atmosfære til Severinerne. Deres glade og positive interaktion med gæsterne resulterer ofte i langvarige relationer, hvor gæster bliver ved at komme tilbage. Her er bare rart at være!

Nøgleordene for dit ophold hos os er samvær i uformelle, men stadig topprofessionelle, rammer med fokus på uddannelse og læring – tilsat en god mængde sjov og ballade.

Vi synes nemlig, at humoren er den bedste medicin. Også hvis projektoren driller, eller hvis der skal laves ændringer i sidste øjeblik. Vi kan mærke, at smilene og glæden smitter af på vores gæster, som går til møde eller på kursus med et smil på læben.

Kreativitet og læring går hånd i hånd

Vores fokus på synergien mellem kreativitet, glæde, leg og læring har ført til et dejligt samarbejde med Flensted Mobiles.

Flensteds mobiler er håndlavede og produceres i vores lokalmiljø. Derfor var det nærliggende, at vi fik forhandlerrettigheder og mulighed for at udstille de populære mobiler.

Omfanget af samarbejdet udviklede sig over tid, og i dag er alle vores mødelokaler indrettet med hver deres særlige Flensted mobile. Lokalerne har desuden fået nye navne, som er inspireret af mobilen – og som pirrer den kreative sans.

I alle kursuslokaler findes desuden helt unikke værktøjskasser med læringsværktøjer, som er udviklet af Vibeke V. Wulff fra Skaberkraft.dk. Kasserne indeholder 3 små opgaver (varierende i alle lokaler) med fokus på refleksion, samarbejde og bevægelse. Det er små, nemme øvelser til de små pauser eller til at bryde isen, når I starter op.

Vores lokaler har nu alle et helt særligt univers, som repræsenterer Severins ånd – PLADS TIL LIV OG LÆRING.

Velkommen til Severin.

Kontakt os i dag og book dit næste møde, kursus eller konference!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk