Severins supergode kager - fra os til dig

Ganachetærter med 2 slags fyld

- Ca. 50 stk.

Ganachetærter er en lækker kage lavet med en kombination af chokoladeganache og en sprød mørdejsbund. Ganache er en luksuriøs blanding af fløde og chokolade, der smeltes sammen for at danne en glat og cremet konsistens.

Du kan servere ganachetærter med en forskellige toppings eller pynt, som f.eks. friske bær, flødeskum, hakkede nødder eller chokoladespåner. 

Her får du Severins ganachetærter med 2 slags fyld – hvid chokoladeganache og karamel/chokoladeganache.

 

Prøv også: Små citronfristelser med marengs

Severins ganachetærter med 2 slags fyld

Ganachetærter med 2 slags fyld

- Ca. 50 stk.

Ganachetærter er en lækker kage lavet med en kombination af chokoladeganache og en sprød mørdejsbund. Ganache er en luksuriøs blanding af fløde og chokolade, der smeltes sammen for at danne en glat og cremet konsistens.

Du kan servere ganachetærter med en forskellige toppings eller pynt, som f.eks. friske bær, flødeskum, hakkede nødder eller chokoladespåner. 

Her får du Severins ganachetærter med 2 slags fyld – hvid chokoladeganache og karamel/chokoladeganache.

Ingredienser

Mørdej:

125 g blødt smør
125 g flormelis
200 g hvedemel
50 g kakaopulver
1 stk æg

Hvid chokoladeganache:

250 g hvid chokolade
1 dl fløde
1 spsk sukker

Karamel/chokoladeganache:

250 g karamelchokolade (Callebaut)
1 dl fløde
1 spsk sukker

Sådan gør du

Mørdejsbunde:

(Kan med fordel laves inden de fyldes med ganache)

Smør og flormelis køres sammen til ensartet konsistens.

Mel, kakaopulver, og æg tilsættes.

Når dejen er ensartet, formes den til en skive på maks. et par cm tykkelse. Dejen sættes derefter på køl i 3 timer eller til næste dag.

Dejen tages ud fra køl ca. 30 minutter før man skal bruge den.

Dejen rulles tyndt ud og stikkes ud i små linser. Man skal derefter skære en lille strimmel på bredde med udstikkerens højde, og sætte den langs kanten på udstikkeren, med linsen i bunden, så det danner en tærte.

Bages ved 180 grader.

Når den er bagt, skal den køles ned, og tærten er nu klar til at blive fyldt.

Hvid chokoladeganache:

Chokoladen smeltes over vandbad. Fløden og sukker lunes i en gryde til ca. 50-60 grader.
Bland nu fløden i chokoladen lidt ad gangen under omrøring, til ganachen er ensartet.

Fyld nu ganachen halvt op i dine linseskaller, og lad den køle ned på køl i minimum en time.

Karamelganache:

Chokoladen smeltes over vandbad. Fløden og sukker lunes i en gryde til ca. 50-60 grader.
Bland nu fløden i chokoladen lidt ad gangen under omrøring, til ganachen er ensartet.

Fyld nu karamelganachen op til kanten af tærten, og sæt tærten på køl i minimum en time før servering.