Er I klar til en udfordring i naturen?
GPS Race
Skræddersyede udfordringer i skoven
Leder I efter en ny måde at udfordre jeres kommunikation og samarbejde? Så tag deltagerne udenfor og løs opgaver i de smukke naturomgivelser omkring Severin. I GPS Race skal små teams af op til 4 personer løse så mange opgaver som muligt på tid.
Vi placerer virtuelle opgaver rundt i naturen og tildeler alle teams en digital platform. Når deltagerne bevæger sig rundt, dukker der lyd- og billedopgaver rundt hist og pist.
Hvis I vil skræddersy jeres oplevelse, kan I krydre aktiviteten med jeres egne opgaver – f.eks. fra mødedagen. I kan også teste jeres viden om hinanden med Fun Facts fra kollegerne.
Der er garanti for sjove, lumske og udfordrende virtuelle og fysiske opgaver, der sætter krav til jeres samarbejde, og hvor I selv kan sætte tidsrammen.
Information
Deltagere: 10 – 100 personer
Varighed: 60 – 150 minutter
Tidspunkt: Hele året
Pris: kr. 315,- pr. person inkl. moms
Grundpris: kr. 1.875,- inkl. moms
Praktisk information:
Alle kan deltage – kan foregå både ude og inde
Mødested:
Aftales individuelt
Kontaktinformation:
TeamBattle
40 27 40 27
booking@teambattle.dk
https://teambattle.dk/
Lad os sammensætte en konferencepakke med teambuilding, der matcher jeres ønsker og behov.

Overvej også
Skræddersyet oplevelse
Hvert hold har sine egne styrker, som skal bringes i spil i en spændende jagt efter løsninger på forskellige kreative, musikalske, inspirerende og underholdende udfordringer. Udfordringerne indeholder en blanding af fysiske opgaver, logiske gåder samt musikalske og visuelle udfordringer. Perfekt som en aktiv, praktisk og social aktivitet, hvor alle kan være med.
Hvem har det skarpeste sigte?
Laser Lerdueskydning er stort set som rigtig Lerdueskydning med duer, der flyver og skal rammes i luften. Ved både dag- og mørkeevents skal alle igennem flere runder med forskellige måder at få point på. 5 personer skyder normalt efter samme due, så det er meget velegnet til teamevents. Aktiviteten foregår på græs 100 meter fra Severin.
En aktiv oplevelse for alle
At manøvrere en Segway kan godt være udfordrende. Denne aktivitet er designet til at optimere samarbejdet med løbende koordinering og udskiftning af roller, således at alle deltager hele tiden. En aktiv oplevelse som alle kan deltage i på lige vilkår. Ved hjælp af taktik, kommunikation og lidt held skal en række opgaver gennemføres mod tiden.