Kom helt tæt på de danske marsvin
Hvalsafari
Helt tæt på natur og marsvin
Få en helt unik teambuildingoplevelse med en spændende hvalsafari i Lillebælt!
Her kan I komme tæt på danske farvandes mest koncentrerede population af marsvin, med ca. 3000 af disse små hvaler. Marsvinene kan ses året rundt, men der er absolut flest i maj, juni, juli og august.
Start turen fra Middelfart Gammel Havn, kun 3 km fra Severin. Her ligger skibene klar til at tage jer på en uforglemmelig tur.
I får 2-3 timers sejlads, hvor I bliver guidet af erfarne besætningsmedlemmer, der vil hjælpe jer med at spotte marsvinene, når de dukker op for at trække luft. Undervejs fortæller de jer spændende historier om marsvinene og om Lillebælt.
Tag jeres teambuilding til næste niveau og kom tæt på naturens fascinerende skabninger.
Information
Deltagere: 10 – 50 personer pr. skib
Varighed: 3 timer
Tidspunkt: Hele året
Pris: Fra kr. 5.500,- pr. tur
Praktisk information:
Praktisk fodtøj og vindtæt tøj
Mødested:
Gammel Havn, Middelfart
Kontaktinformation:
Mira3, max 60 personer
MS Fortuna, max 30 personer
Aventura, max 40 personer
M/S Sabine, max 12 personer
M/S Marianne, max 12 personer
Lad os sammensætte en konferencepakke med teambuilding, der matcher jeres ønsker og behov.
Overvej også
Unik fælles oplevelse
Bridgewalking Lillebælt tilbyder en storslået, 2,5 kilometer gåtur over Lillebælt på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro. En tur på broen er en unik oplevelse og egner sig godt som et break i jeres møde eller konference. I får en storslået fælles oplevelse, som I med sikkerhed vil tænke tilbage på med smil på læben.
Få vind i håret og klar hjernen
Nyd en unik naturoplevelse på Lillebælt, hvor I ser vores skønne land fra søsiden, sejler under de to Lillebæltsbroer og måske ser marsvin. Sejladsen foregår i en RIB, som kan sejle op til 90 km/t. Sejladsen tilrettelægges i tæt samarbejde med jer, og der kan indlægges pauser, hvor forplejning eventuelt kan nydes.
Træn tydelig kommunikation
GoSail tilbyder unikke oplevelser og teambuilding i en anderledes kontekst med fokus på relationer, udvikling, kommunikation og samarbejde. Sejladsen tilrettelægges i tæt samarbejde med jer baseret på jeres behov, ønsker og mål. Det betyder et værdifuldt udbytte for den enkelte deltager, teamet og virksomheden.