Oplev suset på toppen!
Bridgewalking Lillebælt
Bridgewalking - unik oplevelse med start i Middelfart
I Middelfart er vi stolte af at være det eneste sted i Europa, hvor du kan bestige en bro! Bridgewalking Lillebælt tilbyder en storslået, 2,5 kilometer gåtur over Lillebælt på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro, som stod færdig i 1935.
Bridgewalking med storslået udsigt
Fra 60 meters højde har du en ubeskrivelig udsigt over Lillebælt, Jylland, Fyn og Den Nye Lillebæltsbro. Desuden står du på første række til at opleve de danske farvandes tætteste koncentration af marsvin. Der er faktisk ca. 3000 marsvin, der boltrer sig i Lillebælt!
Læs mere om Bridgewalking og book din bridgewalking-billet direkte her.
Vi hjælper dig gerne med at planlægge en Bridgewalking-oplevelse, så den passer ind i dit øvrige arrangement.
Læs mere om bridgewalking som teambuilding eller kontakt os i dag og fortæl os mere om dine planer!