Se vores muligheder

Spirende samvær

Severin kits

Mellem møderne

På Severin tror vi på, at de gode oplevelser også opstår mellem møderne og mellem mennesker. Derfor har vi udviklet en række kits, der giver inspiration til pauser, nye oplevelser og gode vaner, mens du er her, og når du kommer hjem.

naturkit_billede

Brug naturen som en aktiv pause

Naturkit

Severins naturkit er skabt til dig, der vil bruge naturen som en pause i løbet af dagen. Kittet består af kort med små oplevelser og øvelser, der tager udgangspunkt i søen, skoven, engen og dig selv.

Kortene kan bruges på Severins udeområde eller på dine egne yndlingssteder. Rundt på vores areal finder du også små naturstationer med enkle aktiviteter, som inviterer dig til at stoppe op og være til stede.

Du kan gå på oplevelse alene eller sammen med andre. Måske bruger du fem minutter, måske længere. Det vigtigste er ikke at nå noget, men at opdage noget.

soevnkit_billede

Sov godt, og vågn klar til en ny dag

Søvnkit

Vores søvnkit er en lille hilsen til dig, der overnatter hos Severin. Kittet giver inspiration til gode søvnvaner og the, der kan hjælpe dig med at finde ro efter en lang dag med møder, indtryk og samtaler.

Brug det som en stille afslutning på dagen og en god begyndelse på den næste, så du kan vågne mere udhvilet og klar til dagens program.

kagekit_billede

Tag kagen med hjem

Kagekit

Har du fået en ny favorit fra vores kagebord?

Med Severins kagekit kan du tage lidt af oplevelsen med hjem. Kittet indeholder også inspiration og en QR-kode til vores opskriftsunivers,
så du selv kan bage videre og genskabe lidt af Severin-stemningen hjemme i dit eget køkken.

Kagekittet kan købes i receptionen fra kl. 16.

loebekit_billede

Få frisk luft og kilometer i benene

LøbeKit

Vores løbekit er til dig, der gerne vil have bevægelse ind i dagen. Kittet består af tre løberuter på 3, 5 og 9 km, så du kan vælge den tur, der passer bedst til din energi og dit program.

Snør løbeskoene, få frisk luft og oplev Middelfart og naturen omkring Severin i dit eget tempo. Når du kommer tilbage fra din løbetur, tilbyder vi en müslibar som en lille afslutning på turen.

Mellem møderne

Vores kits findes forskellige steder på Severin. Nogle ligger på værelserne, andre kan hentes i receptionen eller findes rundt omkring i huset.

Du er altid velkommen til at spørge din konferencekoordinator eller receptionen, hvis du vil høre mere eller have hjælp til at finde det kit, der passer til din pause.