I Lillebælt kan du komme på hvalsafari, – whalewatching, og opleve de danske farvandes tætteste koncentration af de små hvale – marsvinene. Der er faktisk ikke mindre end ca. 3000 marsvin, der boltrer sig i Lillebælt!
Det er muligt at se marsvin i Lillebælt hele året rundt, men der spottes absolut flest i maj, juni, juli og august. I sommermånederne er der flere muligheder for at komme helt tæt på de små hvaler på en hvalsafari.
Som en ekstra oplevelse, giver en hvalsafari mulighed for at betragte de to smukke Lillebæltsbroer fra vandet. En oplevelse som bestemt ikke skal fornægtes!
Ture starter altid i Middelfarts Gammel Havn, hvor både galeasen AVENTURA, turbåden Mira3 og fiskekutteren M/S FORTUNA ligger fortøjet. Alle både byder på 2 – 3 timers sejlads med fokus på at spotte de små hvaler, når de kommer op for at trække luft. Under sejladsen fortæller besætningen mere om marsvinene og om, hvad I ser undervejs.
Læs meget mere om mulighederne for en sjov og lærerig hvalsafari på www.visitlillebaelt.dk eller book din tur direkte HER.
Vi hjælper dig meget gerne med at planlægge en underholdende hvalsafari som en del af et arrangement her hos os. Kontakt os allerede i dag og fortæl os om dine planer!
CVR nr.: 31 93 63 30
CVR nr.: 31 93 63 30
© Severin. Alle rettigheder forbeholdt.