Konferencelokaler på Fyn
Severin er et professionelt kursuscenter på Fyn med lyse og moderne lokaler, velegnet til konferencer med op til 300 deltagere. Den centrale beliggenhed i Middelfart gør det let at samle deltagere fra hele landet – både med tog og i bil.
Med Lillebælt som nærmeste nabo og grønne omgivelser lige uden for konferencelokalerne er der plads til fokus, fordybelse og pauser med udsigt til både vand og natur. De rolige rammer kombineret med en stærk logistik gør Severin til et sted, hvor det er let at afvikle professionelle arrangementer med overskud – for både arrangører og deltagere.
Alt, hvad du har brug for, er samlet ét sted: moderne faciliteter, teknisk udstyr, god forplejning og 107 værelser til overnatning. Vores team står klar med sparring, planlægning og hjælp hele vejen, så du trygt kan fokusere på det, der er vigtigt.
Fleksible lokaler til alle typer konferencer
Hos Severin har vi 16 konferencelokaler, som kan tilpasses i både størrelse, opstilling og funktion – fra mindre møder til store arrangementer med op til 300 deltagere. Dertil kommer 12 separate grupperum, der er oplagte til workshops, opdelte sessioner eller uformelle snakke.
Mange vælger at kombinere plenumsal og grupperum for at skabe variation i løbet af dagen. Derudover supplerer flere med loungeområder, som indbyder til idéudveksling og uformelle samtaler.
Tekniske faciliteter:
- AV-udstyr i alle lokaler
- Gratis og stabil WiFi
- Videokonference og streaming
- Teknisk hjælp under mødet
- Mulighed for test og gennemgang på forhånd
Så fungerer det hele – både for dig og deltagerne.
Let adgang med både tog, bil og gratis parkering
Severin ligger centralt i Middelfart – nemt at komme til, uanset hvor i landet dine deltagere rejser fra. Der er direkte togforbindelser til både København, Aarhus og Odense, og stationen ligger kun få minutter fra konferencecenteret. Kommer man i bil, er der 308 gratis parkeringspladser og ladestandere til elbiler lige ved døren.
Det hele er samlet ét sted: lokaler, overnatning og forplejning. Det gør logistikken enkel – og sikrer et smidigt forløb for både arrangører og deltagere.
Få et glimt af stemningen - kom med indenfor
Vil du se, hvordan Severin ser ud, før du beslutter dig? Tag på en virtuel rundvisning nedenfor, og oplev alt fra mødelokaler og restauranter til loungeområder og reception. Her får du fornemmelsen af huset, allerede inden du træder ind ad døren.
Anerkendt for service i verdensklasse
Hos Severin får du ikke bare en booking – du får en samarbejdspartner, der er med hele vejen. Vi tilbyder sparring om format, agenda, logistik og deltagerflow og trækker på mange års erfaring med alt fra korte morgenbriefings til internationale konferencer over flere dage.
Den tilgang har betydet, at vi – 10 år i træk, senest i 2025 – er blevet kåret med TripAdvisors Travellers’ Choice-pris og i dag er blandt de 10 % bedste hoteller i verden målt på service. En anerkendelse, vi er stolte af, og som forpligter os til at levere samme nærvær og kvalitet – hver gang.
Teambuilding og aktiviteter der styrker fællesskabet
Hos Severin er der også plads til det, der rækker ud over det faglige indhold. Mange vælger at supplere konferencen med teambuilding eller fælles aktiviteter – enten som en integreret del af programmet eller som en social afslutning på dagen.
Vi har gode muligheder både ude og inde: fra walk and talks langs vandet til øvelser i grupperum, loungezoner eller kreative indslag i mere uformelle rammer. Derudover samarbejder vi gerne med eksterne partnere, hvis du ønsker et planlagt forløb med fokus på samarbejde, kommunikation eller relationer.
Fælles for det hele er, at det giver deltagerne ny energi, styrker sammenholdet og skaber variation i konferencedagen – noget, mange af vores gæster sætter stor pris på.
Forplejning med udsigt over Lillebælt
Maden hos Severin er tænkt som en naturlig del af den gode mødeoplevelse. Vi tilbyder klassisk mødeforplejning – fra morgenmad til aftenmenu – og tilpasser gerne til dagens program og rytme.
Måltiderne nydes i restaurantlokaler med panoramaudsigt over Lillebælt, hvor udsigten til vand og natur skaber ro omkring pauserne. Når vejret tillader det, kan frokosten også tages udendørs på den vestvendte terrasse.
Vi serverer et balanceret udvalg med smagfulde retter, frisk frugt og gode alternativer til det søde. Og med det økologiske spisemærke er du garanteret omtanke i både råvarer og tilberedning.
Overnatning der forlænger oplevelsen
Mange konferencer varer mere end én dag – og hos Severin er der ro og komfort til hele opholdet. Vores 107 værelser er lyse, funktionelle og indrettet med fokus på god nattesøvn. Mange gæster fremhæver netop den rolige stemning og udsigten som noget særligt.
Når programmet slutter, er der mulighed for at fortsætte dialogen i loungen, i baren eller udenfor med kig til broerne. Flere vælger at bruge aftenen på netværk, uformelle samtaler eller små workshops – og med overnatning på stedet er rammerne allerede på plads.
Omgivelser og faciliteter der skaber balance
Hos Severin giver vi pauserne plads. Rundt i huset finder du zoner, der indbyder til ro og fordybelse – som “Tankegangen” med inspirerende citater og loungeområder med tæpper og brætspil. Du kan også læne dig tilbage i en strandstol og nyde panoramaudsigten over Lillebælt. Til de mere uformelle stunder er både baren og den vestvendte terrasse populære samlingspunkter med god stemning og udsyn.
Vil du have bevægelse mellem programpunkterne, er der også mulighed for at tage en tur ud i naturen. Mange benytter de nærliggende stier til walk and talks eller korte gåture, og vi tilbyder løberuter på 3, 6 og 9 km. Du kan låne løbesko gratis i receptionen. Du kan også låne en cykel eller benytte motionsrummet, hvis du vil have pulsen op.
Vores konferencelokaler i Middelfart
Hvad siger vores gæster?
Excellent rating
Based on 552 reviewsVerified En gennemgribende god oplevelse Gode mødefaciliteter, imødekommende og hjælpsomt personale hele vejen rundt, dejlig frokost og endnu bedre kagebord. Smukke omgivelser. Eneste pip: kaffen i automaten ved mødelokalet smagte ikke godt, men der er andre maskiner i nærheden med god kaffe. Teresa EVerified Stop op og tænk Jeg holder af konceptet, der synes at være: Naturlig imødekommende venlighed, enkel skønhed, overdådig; men ansvarlig sundhed ..... meget til eftertanke, lidt til kreativitet og ingen forpligtelser (udover den allestedsnærværende affaldssortering :-)) .... måske mangler der et motionsrum??? Jeg har ikke søgt efter det Helene Dahlskov AVerified En oplevelse udover det sædvanlige Et eminent sted hvor man som både konference og hotel gæst føler sig værdsat og set. Aldrig før har jeg oplevet så god en oplevelse i en konferencested hvor medarbejderne er topprofessionelle og dedikeret. Maden er et kapitel for sig selv og i meget høj kvalitet; lokale råvarer og fra kokke, som kræser for maden og med hjertet. Det sidste jeg hørte inden jeg tjekkede ude fra en medarbejder, som mødte sine kollegaer med kram og sagde; godmorgen til verdens bedste kollegaer - det siger vidst alt! Jeg håber at komme igen en anden gang Sabina GVerified Dejlig oplevelse Alt fungerede så fint og vi følte os helt hjemme. Dejligt at der er fri adgang til kaffe og te og at personalet er så flinke og i mødekommende. Kan kun anbefale dette fantastiske sted til andre. Vi håber vi kan komme igen til næste år. Johnny og Carina Carina HVerified Konfirmation Vi har lige holdt vores datters konfirmation på Severin i søndags, og kan kun anbefale dette sted. Vejret var vi heldige med så vi kunne nyde deres dejlige terrasse. Maden var fantastisk og de to tjenere der var tilknyttet os gjorde det fantastisk. Det er perfekte sted til en fest🥳🥳 Henrik AVerified Dejligt sted at være på kursus Rigtig gode fysiske rammer der gjorde det muligt at fokusere på kursusindholdet. Der var foruden lækre omgivelser også et dejligt smilende personale, som fik en til at føle sig velkommen. Uanset om det var restaurant eller reception eller bare på gangen :-) Thea HVerified Super rammer Var på 3 dages uddannelse på severin. Gode tilkørsels og p forhold og gode lademuligheder. Fantastisk udsigt , dejlig lyse lokaler og god lyd Forplejning fungere super godt trods mange mennesker, og varier hver dag Kaffebordet er et kapitel for sig selv og det er svært ikke at spise for meget Michael SkaarupVerified Bare fantastisk! Kun én ting at sige; Helt fantastisk skønt sted! Søde medarbejdere - ALLE steder fra ankomst til udtjekning, god fleksibel mad og drikke, fine og rene værelser, en smuk smuk udsigt og gode udflugtsmuligheder . Jeg kan kun anbefale et besøg! Zelina PVerified Flot beliggenhed, meget for pengene Fantastisk beliggenhed, med udsigt over Lillebælt. Lækker morgenbuffet, som var indbydende arrangeret. Vi havde valgt et lille dobbeltværelse med en dobbeltseng, som var 140 bred. Næste gang vil vi vælge 2 enkeltsenge, da den var for smal for os. KarinsorensenVerified Bedste sted Det er det ultimativt bedste sted for kurser og møder. Jeg føler mig taget godt imod fra start til slut. Skønne smilende receptionister der tager imod en og guider en trygt videre. Små citater, vandstatuoner, strik, puslespil pausearealer m.v møder en på sin vej rundt på gangene hos Severin. Lækker mad.. og endnu vildere kagebord.. vanvittigt. Oveni det hele, er det smukt placeret med udsigt over Lillebælt. Tak for altid at give en oplevelse udover det sædvanlige. Sara A
Send en forespørgsel
Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 2 timer med et svar*
*Alle dage i mellem kl. 8.00 -16.00