Se vores muligheder

Opskrift på clafoutis med blommer og creme fraiche

Clafoutis - Severins opskrifter på kager, salater og retter

Clafoutis med blommer og creme fraiche

– Opskrift på 6-8 personer

Clafoutis, den franske klassiker, er en perfekt, let og saftig dessert eller en skøn lækkerbisken til din eftermiddagskaffe.

Kagen er utrolig nem at tilberede, og den smager fantastisk. Dejen minder lidt om en pandekagedej, der hældes over blommer og serveres lun eller ved stuetemperatur. Den smager i øvrigt fortrinligt med vaniljeis eller creme fraiche. Men den kan også sagtens nydes alene.

Prøv også: Jordbærkage

Ingredienser

Bunde:
1 vaniljestang
3 stk æg
150 g rørsukker
60 g hvedemel
1 knsp fint salt
1 3/4 dl sødmælk
2 spsk kirsebærbrændevin (kan udelades)
300 g modne, faste blommer

Smør og rørsukker til formen

Sådan gør du

Kagebund:

– Smør et ovnfast tærtefad på ca. Ø 24 cm.

– Smør fadet med smør, og drys med rørsukker. Sæt fadet til side.

– Flæk vaniljestangen med en skarp kniv, skrab vaniljekornene ud, og lad dem sidde på kniven. Kom vaniljestangen i et glas med sukker til din egen hjemmelavede vaniljesukker.

– Kom æggene i en skål, og pisk dem sammen, til de er skummende.

– Tilsæt vaniljekornene, sukker, hvedemel, salt, creme fraiche, sødmælk og evt. kirsebærbrændevin.

– Pisk dejen sammen, til den er ensartet.

– Lad dejen stå og hvile i mindst 10 minutter

– Det får dejen til at hænge bedre sammen.

– Skyl og tør blommerne, og skær dem i små stykker. Fordel blommerne i fadet. Hæld dejen over blommerne, og bag Clafoutisen på en bageplade i midten af ovnen i ca. 40 minutter ved 180 grader.

– Lad Clafoutisen køle af på en rist. Den skal spises lun eller ved stuetemperatur.

– Clafoutis kan nydes alene, men smager pragtfuldt med vanilje- eller kirsebæris til. Eller smager letpisket flødeskum eller creme fraiche også altid godt til.