Styrk de sociale relationer og skab fælles oplevelser
Teambuilding: hygge og fællesskab
Styrk fællesskabet med teambuilding
Et team er et socialt netværk, der bygger på sammenhæng mellem individer. Uanset hvad I beskæftiger jer med, er de mennesker, der arbejder i virksomheden/foreningen jeres vigtigste aktiv. Veldesignet teambuilding bør styrke og være rettet mod relationer mellem mennesker.
Det kan derfor give rigtig god mening at lade det sociale aspekt af teambuilding være omdrejningspunktet for jeres valg af aktivitet.
På Severin stiller vi gerne vores gode faciliteter både udendørs og indendørs til rådighed for jeres arbejde med at styrke sociale relationer med udgangspunkt i unikke, fælles oplevelser. Og vores dygtige samarbejdspartnere står klar til at hjælpe jer med at finde det hen helt rigtige aktivitet, der passer til jeres ønsker og behov.
Styrk båndene mellem medarbejderne og bring smil på alles ansigter med teambuildingaktiviteter.
En pause helt nede på jorden
Foran bålets knitrende flammer kan I få en velfortjent pause fra dagsprogrammet og nyde en gang snobrød med bajer og sodavand, eller marshmallows med kaffe/the. Vi tænder op i bålet foran Pauseriet og udruster jer med varme tæpper, når temperaturen sænker sig. I kan booke Bål og Bajer både som eftermiddags- og aftenarrangement.
Et par hyggelige timer i det fri
Dette er aktiviteten for jer, der gerne vil være aktive sammen i det fri – med en snert af konkurrence på den sjove måde. Middelfart Minigolf & Fodboldgolf tilbyder 4 gode aktiviteter, hvor der er rig mulighed for at koble af og have det sjovt med hinanden. Der er rig mulighed for at medbringe egen mad og drikke, som I kan nyde ved de tilgængelige borde og bænke.
Fælles oplevelser med vind i håret
Oplev de danske farvandes tætteste koncentration af marsvin. Det er muligt at se marsvin i Lillebælt hele året rundt, men der spottes flest i sommermånederne. En hvalsafari er en mindeværdig oplevelse, som I sikkert vil tale om efterfølgende. En udflugt på havet er en spændende og anderledes måde at fremme sociale relationer, fordybelse og velvære.
Smagsoplevelse til ganen
Afrund en indholdsrig dag med en ginsmagning og bliv udfordret på den måde, I har nydt jeres Gin/Tonic på frem til i dag – måske finder I en helt ny variant som skal være den foretrukne fremover? Trolden Bryghus giver jer indsigt i historien bag denne helt særlige drik, som I naturligvis skal smage flere varianter af.
Smag der forener
”Vin forfiner, øl forener”, sagde W. Scott Griffith. Kombinér en fælles ølsmagning med gode historier om de gamle bryggemetoder, jagten på gæringens perfekte bobler og glæden ved den gode smag. I skal smage specialøl fra Trolden Bryggeri, der med kærlighed til håndværket brygger dansk mikroøl, når det er bedst.
Indslag til dit arrangement
Vi hjælper dig gerne med vores bedste bud på et festligt indslag, hvad enten du har brug for musik til middagen, en dygtig DJ eller et underholdende indslag. Mulighederne er mange, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Kontakt os i dag og få sparring om dine tanker om at skabe det bedste arrangement her hos os.
Unik fælles oplevelse
Bridgewalking Lillebælt tilbyder en storslået, 2,5 kilometer gåtur over Lillebælt på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro. En tur på broen er en unik oplevelse og egner sig godt som et break i jeres møde eller konference. I får en storslået fælles oplevelse, som I med sikkerhed vil tænke tilbage på med smil på læben.
3 baner indenfor 30 minutter
Vil I have naturen helt tæt på eller udsigt til Danmarks største Naturpark fra teestedet, er Lillebæltområdet en ideel golfdestination. Med Try3golf Greenfee får I mulighed for at spille golf på de tre forskellige golfbaner i vores nærområde – med stor variation i banerne. Greenfees til Try3Golf kan kun købes igennem Severin.
Styrk kommunikation og forståelse
En effektiv måde at skabe team spirit på er via en gåtur. Når I går og taler side om side, bliver hierarki og formaliteter brudt ned, og den spontane samling, der opstår i gruppen, giver en god interaktion. Inviter en facilitator til at hjælpe jer med at få et bredere udbytte af jeres Walk and Talk og få værktøjer til mere tillidsfulde samtaler.
Få en dejlig start på dagen
På Severin kan vi hjælpe jer til at finde den indre ro, der kræves, for at I kan forblive fokuseret i længere tid. Det er bevist, at hvis I blot bruger en halv time til at finde indre balance, er I mere friske og klar til dagens udfordringer. Vi hjælper jer gerne med den bedste start eller afslutning på jeres kursus, møde eller konference.
Brug naturen aktivt
Naturen omkring Lillebælt er fyldt med skønne steder, og den fortjener at blive nydt i selskab med en kompetent naturvejleder, som vil tage jer med på en guidet tur efter jeres ønske. Vandreturen giver jer mulighed for at nyde den storslåede natur og de smukke omgivelser og fremmer gode snakke og opladning af energi.
Hvad gemmer sig under overfladen?
Få et anderledes indspark til mødedagen og tag med på en naturoplevelse, hvor I udforsker det vilde liv i Lillebælt. Udstyret med vaders, et rejetryg (net) i hånden og i vand til livet, lærer I under kyndig vejledning fra en af Middelfarts erfarne naturvejledere meget mere om det unikke liv under bæltets overflade.
Foredrag og inspirerende indlæg
Severin har igennem mange år haft et tæt samarbejde med Athenas, som er landets største bookingbureau for foredrag, kurser og workshops. Her kan du få adgang til landets skarpeste foredragsprofiler, eksperter, undervisere og konferenciers.
Foredraget er en ældgammel disciplin, der gang på gang har vist sin eksistensberettigelse til at øge motivation, trivsel, glæde eller større viden – og denne disciplin kan meget vel bruges som et fagligt eller underholdende indlæg til dit arrangement her på Severin.
Nogle af tidens mest populære temaer er samarbejde, kommunikation, trivsel, arbejdsglæde, konflikthåndtering, bæredygtighed, vaner og motivation – og de forskellige oplægsholdere vil sørge for at skabe et grundlag for faglig og personlig udvikling hos deltagerne til jeres arrangement.
Markér mærkedage med Party In A Box
Skal I i forbindelse med jeres næste arrangement på Severin fejre virksomhedens jubilæum? Skal I launche et nyt produkt? Måske er der en ansættelsesmilepæl, der skal markeres? Uanset hvad anledningen er, kan I have et ønske om at gøre noget ekstra ud af oppyntningen.
Vi har allieret os med en dygtig samarbejdspartner i Party In A Box, der kan hjælpe jer med at skabe rammerne for jeres fejring.
Party In A Box har mange års erfaring med at pynte op til både små og store arrangementer, og I kan helt sikkert finde en løsning, der passer til jeres behov.
Luft løbeskoene i Staurby Skov
Tag en kollega under armen, snør løbeskoene og brug de velanlagte stier i Staurby Skov til at få lidt frisk luft og bliv klar til dagens program.
Staurby Skov ligger lige i vores baghave, og der er mange ruter at vælge i mellem.
Husk, at Severin donerer 1 krone per kilometer, I løber, til Danske Hospitalsklovne. I får frisk luft til hjernen og strakt benene samtidig med, at I støtter en god sag.
Det er da win win!

Lad os sammensætte en konferencepakke med teambuilding, der matcher jeres ønsker og behov.
