Gode faciliteter både udendørs og indendørs

Teambuilding: kommunikation og samarbejde

Styrk kommunikation og samarbejde med teambuilding

Tanken bag teambuilding er, at vi ved konstruktivt at påvirke medarbejdernes adfærd og selvindsigt, kan skabe fælles fodslag, så de trækker i en fælles retning og i sidste ende skaber positive resultater i virksomheden, fordi de arbejder bedre sammen.

Når vi laver teambuilding, tager vi medarbejderne ud af deres vante miljøer og sætter dem i en ukendt situation. Hvis den opgave, I præsenterer deltagerne for, er meget lig de daglige udfordringer i virksomheden, aktiveres muskelhukommelsen hos de fleste, og de går i løsningsmode. Vælger du derimod en aktivitet, der er ny og ukendt for deltagerne, bliver de nødt til at udfordre sig selv for at finde ressourcerne, der skal bruges for at løse opgaven. En succesoplevelse og et aktiv for både den enkelte medarbejder og på sigt også virksomheden.

Med udgangspunkt i teambuildingaktiviteter kan I øve jer i at kommunikere bedre, skabe grobund for tillid til hinanden, styrke teamets evne til at samarbejde og skabe en fælles forståelse om jeres mål. Og der er selvfølgelig også plads til at træne lattermusklerne. Det er da win-win.

Lad os hjælpe med at finde den helt rigtige aktivitet til jeres næste arrangement. Vi har mange aktiviteter til alle typer events og grupper, så vi kan helt sikkert finde noget der passer lige præcis jer.

Er I til udfordringer?

Elsker I at konkurrere, og trænger temaet til at blive udfordret, er TeamChallenge et rigtig godt bud. En tour de force af små skøre, sjove, svære, krævende og underholdende opgaver, hvor alle evner på teamet bringes i spil – og ikke mindst lattermusklerne!

Indholdet af opgaverne kan tilpasses efter jeres ønsker med egne faglige opgaver, funfact om deltagerne, MiniBattles og korte Head2head konkurrencer holdene imellem.

GPS-race tilpasset jeres behov

Løs opgaver i mindre teams på tværs af kompetencer. Det hold, der formår at optimere kommunikation og samarbejde, samler flest point og vinder dysten. Indholdet af udfordringerne er underfundige, sjove og udfordrende små virtuelle og fysiske opgaver.

Det er muligt at inkludere jeres egne interne faglige opgaver, kombineret med sjove funfacts fra kollegaerne. Denne aktivitet kan efter aftale skræddersyes til jer.

Hvem kommer først IND i boksen?

I har måske prøvet et Escaperoom, hvor det gælder om at slippe ud. I denne aktivitet konkurrerer I om at komme først IND i boksen.

I teams skal I samarbejde på tværs, da flere opgaver kræver parallel løsning. Alle teams har samme oplevelser i boksene, og debatten går derfor lystigt, når I evaluerer med de andre teams om, hvordan I hver især løste udfordringerne. Escapebox er en hæsblæsende, taktisk og underholdende teambuildingaktivitet.

Tydelig kommunikation giver bedre resultater

GoSail tilbyder unikke oplevelser og teambuilding i en anderledes kontekst med fokus på relationer, udvikling, kommunikation og samarbejde.

Sejladsen tilrettelægges i tæt samarbejde med jer baseret på jeres behov, ønsker og mål. Det betyder et værdifuldt udbytte for den enkelte deltager, teamet og virksomheden.

Kan I nå det til tiden?

Prøv et live adventure Escape Game rundt i Middelfart bymidte eller på Severin. Er I vilde med spænding, koder, gåder og samarbejde, så prøv en teambuilding-aktivitet med mystik og indlevelse.

I har 2 timer til at redde marsvinene i Lillebælt, og det gør I gennem samarbejde, kløgtighed og forstand.

Få fornyet ud- og indsigt fra toppen af broen​

I Middelfart er vi stolte af at være det eneste sted i Europa, hvor I kan bestige en bro! Fra 60 meters højde har I en ubeskrivelig udsigt over Lillebælt, Jylland og Fyn.

En tur på broen er en unik oplevelse og egner sig rigtig godt som teambuilding, et storslået break til konferencen eller jeres møde/kursus på Severin.

Hvem har det skarpeste sigte?

Laser Lerdueskydning er stort set som rigtig Lerdueskydning med duer, der flyver og skal rammes i luften. Ved både dag- og mørkeevents skal alle igennem flere runder med forskellige måder at få point på. 5 personer skyder normalt efter samme due, så det er meget velegnet til teamevents. Aktiviteten foregår på græs 100 meter fra Severin.

En aktiv oplevelse for alle

At manøvrere en Segway kan godt være udfordrende. Denne aktivitet er designet til at optimere samarbejdet med løbende koordinering og udskiftning af roller, således at alle deltager hele tiden. En aktiv oplevelse som alle kan deltage i på lige vilkår. Ved hjælp af taktik, kommunikation og lidt held skal en række opgaver gennemføres mod tiden.

Få vind i håret og klar hjernen

Nyd en unik naturoplevelse på Lillebælt, hvor I ser vores skønne land fra søsiden, sejler under de to Lillebæltsbroer og måske ser marsvin. Sejladsen foregår i en RIB, som kan sejle op til 90 km/t. Der indlægges pauser, hvor forplejning eventuelt kan nydes eller forskellige emner drøftes. Sejladsen tilrettelægges i tæt samarbejde med jer.

Se trækronerne fra en ny vinkel

Prøv et unikt outdooreventyr i højden i skovområdet bag Severin. Træklatring er perfekt for jer, der er til en rolig og mentalt udfordrende aktivitet. Get Outdoor er uddannede friluftsekperter, og I kan regne med en oplevelse, hvor læring og latter går hånd i hånd. Aktiviteten kan skræddersys, så det passer til jeres ønsker.

Få lidt sved på panden

Vi elsker naturen! Og vi elsker at arrangere pauser i naturen, som renser hjernen og får pulsen til at stige! Kast jer ud i en mountainbike-tur i skoven bag Severin. Aktiviteten er for alle grupper og kan tilpasses jeres niveau og eventyrlyst. I får et godt grin og pulsen op med en anderledes og aktiv naturoplevelse.

Pletskud!

Bueskydning er en klassisk teamudfordring med professionelt og sikkert bueskydningsudstyr. Opdelt i teams kæmper alle på hver deres bane. Aktiviteten foregår på græs 100 meter fra Severin og kan med en kombination af fluorescerende pile samt UV lys og belyste skiver også foregå om aftenen.

Foredrag og inspirerende indlæg

Severin har igennem mange år haft et tæt samarbejde med Athenas, som er landets største bookingbureau for foredrag, kurser og workshops. Her kan du få adgang til landets skarpeste foredragsprofiler, eksperter, undervisere og konferenciers.

Foredraget er en ældgammel disciplin, der gang på gang har vist sin eksistensberettigelse til at øge motivation, trivsel, glæde eller større viden – og denne disciplin kan meget vel bruges som et fagligt eller underholdende indlæg til dit arrangement her på Severin.

Nogle af tidens mest populære temaer er samarbejde, kommunikation, trivsel, arbejdsglæde, konflikthåndtering, bæredygtighed, vaner og motivation – og de forskellige oplægsholdere vil sørge for at skabe et grundlag for faglig og personlig udvikling hos deltagerne til jeres arrangement.

Lad os sammensætte en konferencepakke med teambuilding, der matcher jeres ønsker og behov.

Bueskydning Teambuilding TeamBattle

I tvivl om, hvad I skal vælge?

Det er der ikke noget at sige til. Der skal tages et hav af beslutninger, når en konference eller et møde skal planlægges, og det kan virke som endnu en stor opgave at skulle finde på et både kreativt og konstruktivt afbræk for deltagerne. Der er heldigvis hjælp at hente.

Severin har allieret sig med TeamBattle, som har mange års erfaring med teambuilding for virksomheder. Tag TeamBattle med på råd og få en snak om, hvad I ønsker at få ud af aktiviteten. Sammen finder I den rigtige aktivitet til jeres arrangement, mens I sikrer, at aktiviteten styres professionelt og med sikker hånd mod det aftalte mål.

Find inspiration på vores teambuildingsider og kontakt os gerne, hvis I ønsker yderligere information. Vi og TeamBattle står klar til at hjælpe jer.

Kontakt TeamBattle på mail: booking@teambattle.dk eller telefon: 40 27 40 27.

Vi samarbejder blandt andre med